Send e-mail til Thomson Reuters Professional
WEBPOLICY
1. FORTROLIGHEDSERKLÆRING
De danske websider på dette domæne ejes og drives af Thomson Reuters Professional A/S, beliggende Nytorv 5, 1450 København K, Tlf. 33 74 07 00, Fax 33 12 16 36, e-mail: forlagetthomson@thomson.com, CVR nr. 10 36 19 90.

Hos Thomson Reuters Professional forstår vi vigtigheden af, at private oplysninger behandles fortroligt. Vi forstår den bekymring, som brugerne af vores websider kan have angående vores behandling af de oplysninger, man som bruger kan opgive til os via websiderne.

For at imødegå en sådan bekymring fra din side følger nedenfor vores politik på området i forhold til dig og dit privatlivs fred.

2. FORTROLIGHED
Samtykke til behandling af personoplysninger: På vores websider indsamler vi ikke personoplysninger om dig, medmindre du konkret og udtrykkeligt opgiver sådanne oplysninger til os, f.eks. ved at sende os en forespørgsel om et af vore produkter eller tilmelde dig vores nyhedsmail.

Type af personoplysninger: Som "personoplysning" anses enhver form for information, der kan henføres til en identificeret eller identificerbar fysisk person.

De tjenester, herunder nyhedstjenester, onlineabonnementer, onlinekøb af bøger mv., som vi udbyder fra vores websider, kan kræve, at du for at kunne benytte dig af dem indsender dine personoplysninger til os, f.eks. ved at du tilmelder dig eller bestiller en given tjeneste på vores websider og i den forbindelse udfylder en formular på websiderne, eller ved at du sender os en e-mail. Som regel vil en sådan tilmelding/bestilling indebære, at du opgiver eller senere skal opgive navn, adresse, e-mail-adresse og/eller eventuelle andre oplysninger til os.

Formål med behandling: Formålet med behandlingen af de indsamlede personoplysninger er at kunne opfylde dit ønske om f.eks. at få leveret et af vores produkter. Oplysningerne vil kun blive opbevaret i det omfang, dette er nødvendigt for at kunne yde dig den service, du har bedt om.

Det er muligt, at vi vil opbevare visse oplysninger til statistiske formål eller som led i markedsundersøgelser eller lignende, men i så fald vil vi anonymisere oplysningerne, således at de ikke kan henføres til dig.

Brug af oplysninger i markedsføringsøjemed: Ingen af de indsamlede oplysninger vil blive videregivet til nogen tredjemand til brug for markedsføring af varer eller tjenesteydelser.

Kontakt: Skulle du have spørgsmål til nærværende fortrolighedserklæring eller vores behandling af personoplysninger i øvrigt, er du velkommen til at kontakte os på telefonnummer 33 74 07 00, eller via e-mail på e-mail-adresse kundeservice.danmark@thomsonreuters.com.

Cookies: Som de fleste andre virksomheder benytter vi også "cookie-teknologi" i forbindelse med vores websider. Disse cookies lagres lokalt på din computer af din browser (f.eks. Netscape, Internet Explorer eller lign.). Når du kommer ind på vores websider, giver cookie-teknologien os mulighed for at se, om du tidligere har besøgt vores websider, eller om du er en ny bruger. Endvidere giver en eventuelt lagret cookie os mulighed for at se hvilke dele af vores websider, du har vist størst interesse. Herved bliver vi i stand til at gøre vores websider mere interessante for netop dig.

Den cookie, der lagres på din computer, lagrer ikke personlige oplysninger om dig, den giver os ikke informationer, som vi kan identificere dig ud fra eller kontakte dig på baggrund af, og den hverken indsamler eller videresender andre typer af informationer fra din computer.

IP-nummer: For at hente en webside på internettet skal din browser sende information om din internetforbindelses IP-adresse til den computer, hvorfra websiden hentes. Afhængig af hvilken internetforbindelse du har, kan du fra den samme computer have enten den samme eller en skiftende IP-adresse for hver gang, du tilkobler dig internettet. I forbindelse med din brug af vores websider, vil vi modtage informationer om den IP-adresse, som du har på tidspunktet for din brug af websiderne. Vi vil ikke behandle denne information om IP-adressen på anden måde end anført ovenfor.

3. IMMATERIELLE RETTIGHEDER
Websidernes indhold, herunder f.eks. tekst, grafik, billeder, logoer, ikoner, software og andet materiale ("Materialet"), der direkte eller indirekte er en del af websiderne, kan være beskyttet i henhold til både dansk og international ophavsret, varemærkeret eller i henhold til anden lovgivning. Al Materialet tilhører Thomson Reuters Professional A/S. Sammenstillingen, herunder bl.a. indsamlingen, præsentationen, opstillingen og tilrettelæggelsen i øvrigt af Materialet er undergivet og beskyttet ved dansk og international ophavsret og tilhører os. Uautoriseret brug af Materialet kan være i strid med vores rettigheder, herunder blandt andet vores ophavs- og varemærkerettigheder.

Du er ikke berettiget til at ændre på Materialet eller at sælge, udleje, udlåne, gengive, fremvise, offentligt fremføre, på anden måde helt eller delvist sprede Materialet i offentlig eller kommerciel sigte, eller i øvrigt benytte Materialet på en måde, der alene tilkommer Materialets rettighedshaver(e).

Ingen dele af Materialet må i nogen som helst sammenhæng gengives eller i øvrigt benyttes på nogen anden webside eller i et netværk af computere, uanset om netværket er for en lukket kreds af brugere.

4. ANSVARSFRASKRIVELSE
Brug af websiderne sker på eget ansvar og på egen risiko, og Thomson Reuters Professional A/S fraskriver sig ethvert ansvar i forbindelse hermed. Websiderne kan indeholde fejl, unøjagtigheder og lignende. Websiderne kan endvidere blive udsat for nedbrud, således at websiderne i ubestemt tid vil kunne være utilgængelige. Vi kan ikke afvise, at der via websiderne eller de(n) server(e), der gør websiderne tilgængelige, bliver videresendt computervirus til dig eller andre, at der hos dig opstår fejl eller skader som følge af brugen af websiderne, eller at du i øvrigt lider skader eller tab som følge af brugen af websiderne. Vi kan heller ikke afvise, at en tredjepart helt eller delvist overvåger kommunikation i forbindelse med websiderne, eller at denne tredjepart uretmæssigt tiltager sig adgang til diverse oplysninger vedrørende dig.

Thomson Reuters Professional A/S fraskriver sig ansvaret for enhver skade og ethvert tab lidt af Brugeren i forbindelse med brug af websiderne. Vort eventuelle erstatningsansvar kan under ingen omstændigheder omfatte indirekte eller afledte tab af nogen art, herunder af driftstab, tabt avance, tabte besparelser, tab af data eller lignende.

Hvad der ovenfor er anført om Thomson Reuters Professional A/S’ fraskrivelse af ansvar gælder tillige for Thomson Reuters Professional A/S’ ansatte, repræsentanter, leverandører eller fysiske eller juridiske personer nævnt på websiderne som ansvarlige for disse. Disse personer kan derfor heller ikke holdes ansvarlig for dine eventuelle skader eller tab.

5. SKADESLØSHOLDELSE AF THOMSON
Skulle Thomson Reuters Professional A/S, selskabets ansatte, repræsentanter, leverandører, agenter eller fysiske eller juridiske personer nævnt på websiderne som ansvarlige for disse, blive pålagt et ansvar, herunder erstatningsansvar, i forbindelse med din brug af websiderne, er du forpligtet til at skadesløsholde disse for ethvert tab (direkte eller indirekte), som de lider som følge af din brug, uanset baggrunden herfor. Din skadesløsholdelse af de nævnte personer omfatter tillige omkostninger til juridisk og regnskabsmæssig rådgivning samt domstolsbehandling, herunder sagsomkostninger.

6. LINKS TIL WEBSIDER
Websiderne kan indeholde links til tredjeparters websider. Disse links er alene indsat for din bekvemmelighed og indebærer ikke en anbefaling af indholdet på de pågældende websider. Thomson Reuters Professional A/S bærer ikke ansvaret for de pågældende websider, og brugen af disse websider sker på eget ansvar.

Thomson Reuters Professional A/S
Nytorv 5, 1450 København K
Tlf. 33 74 07 00, Fax 33 12 16 36
e-mail: kundeservice.danmark@thomsonreuters.com

CVR nr. 10 36 19 90.