Send e-mail til Thomson Reuters Professional
KOMMENDE UDGIVELSE

Moms og aktiviteter i forbindelse med værdipapirer

Forfatter(e): Anders Strandet Jepsen
ISBN: 9788761928481
Udgivet: 11.08.2010
Sider: 520
Udgave: 1
Salgsform: Løssalg
Medium: Bog
Emne(r):  EU og international ret  Finansret  Regnskab  Revision  Skatter og afgifter

En grundig analyse af momsretten med fokus på momsfritagelsen for transaktioner i forbindelse med værdipapirer og momssystemets anvendelsesområde vedrørende transaktioner i forbindelse med værdipapirer.

Bogen giver en systematisk og sammenhængende fremstilling af forskellige momsretlige problemstillinger i relation til aktiviteter i forbindelse med værdipapirer med inddragelse af både EU-Domstolens praksis og national praksis.

Bogen kan bruges som opslagsværk, og dens primære formål er at fremstille gældende ret og hermed bidrage til at afhjælpe den usikkerhed på området, som foreligger på nuværende tidspunkt.
Den momsmæssige behandling af aktiviteter i forbindelse med værdipapirer, herunder værdipapirhandel, har stor økonomisk betydning for en lang række virksomheder, herunder finansielle virksomheder, f.eks. pengeinstitutter, forsikringsselskaber og værdipapirhandlere. Det behandlede har betydning for spørgsmålet om virksomhedernes momspligt og momsfradragsret samt pligten til at betale lønsumsafgift.

I bogen behandles bl.a.:

  • Udstedelse af værdipapirer

  • Salg og udlån af værdipapirer

  • Underwriting-ydelser, market-maker-ydelser og nominee-ydelser

  • Derivater i form af optioner, forward, futures og swaps


Målgruppe
Bogen henvender sig til bl.a. rådgivere, dommere, myndigheder og ansatte i virksomheder, der beskæftiger sig med moms, herunder moms og finansielle aktiviteter.

Om forfatteren
Anders Strandet Jepsen er advokat og ansat hos Plesner Advokatfirma. Herudover er forfatteren udnævnt adjungeret lektor ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
Bogen er en opdateret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling, der er skrevet under ErhvervsPhD-ordningen under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling i et samarbejde mellem Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og Plesner Advokatfirma.


Kr. 896.00 (ekskl. moms)

 Send link til kollega